GRØN STÆR - GLAUKOM

Personer med konstateret grøn stær - glaukom, eller mistanke hertil  evt. pga søskende eller forældre der har sygdommen, skal kontrolleres regelmæssigt med øjenundersøgelse.
Oftest er undersøgelsen nødvendig efter 45 års alderen og frem efter.
 
Grøn stær -Glaukom: er en kronisk synsnervesygdom, der ikke kan helbredes, men som kan bremses, hvis den opdages i god tid.
 
Sygdommen bevirker at synsnervens enkelte nervetråde mister deres funktion, én efter én. Synsnerven består af ca. 1.2 milllioner nervetråde/fibre.
 
Man opsporer og holder kontrol med sygdommen ved at :

  1. Måle øjets indre væske tryk
  2. Fotograferer eller kigger ind i øjets bagvæg, hvor synsnerven ses. Udseendet af synsnerven er afgørende for dens funktion. Har nervetrådene det godt?
  3. Special nervetråds analyse med specialscanner ( OCT måling)
  4. Synsfelts opmåling: ved hjælp af computerstyret måling beskrives hvad personen ser til siderne.

 
For at sikre sig at opsporingen og ikke mindst kontrollen af grøn stær er optimal, vil de forskellige undersøgelser blive fordelt over tid og kontrolbesøg aftales fra gang til gang.
Er forholdene i øjnene stabile, vil man ikke komme til øjenlæge undersøgelse hver gang, da apparaturundersøgelser foretages af klinikpersonalet.
Vurderingen af resultaterne er altid en speciallægeopgave, og derfor ser øjenlægen altid resutaterne efter selv patienten ikke ved hvert besøg møder øjenlægen.